Jesper Dürr Christiansen har efter mange år på posten som hovedkredsens webmaster ønsket at trække sig tilbage fra dette hverv.
Hovedkredsens bestyrelse har i stedet udpeget Jens Brun Pedersen, Herning Skakklub, som afløser på posten. Jens er i forvejen webmaster for sin klubs hjemmeside.
Hovedkredsen bringer Jesper en stor tak for indsatsen og byder Jens velkommen som hans afløser.
Alle hovedkredsens klubber opfordres til at sende turneringsindbydelser og andre meddelelser af interesse for skakspillerne i hovedkredsen til Jens Brun Pedersen med henblik på bekendtgørelse på hovedkredsens hjemmeside.
Webmasterens mailadresse er admin@9-hk.dk